Sceneanvisningene

Gjennom sine mange skuespill hadde Henrik Ibsen en særegent utstrakt bruk av detaljert sceneregi, med presise og ofte omfattende sceneanvisninger til hver akt. Spesielt stor detaljrikdom ser man i beskrivelsene av hjemlige miljø: Bord og stoler, sofaer, lampene og hvert vindu har sine karakteristika og plassering i rommet spesifisert. Et spesielt fremtredende element er dører; Ibsens dramatiske verker inneholder i alt 102 dører — hver med sin størrelse, funksjon, plassering og kompositoriske betydning. De kan være smale eller brede; skyvedører eller foldedører; med eller uten gardiner. Det kan argumenteres for at av alle objektene på scenen, er det nettopp dørene som best samsvarer med psyken til Ibsens karakterer, og samspillet dem imellom.

Som respons på Skiens Kunstforening og Sølvåren sin invitasjon til å skape en kunstutstilling i dialog med Ibsens sceneinstruksjoner har den Bergens-baserte kunstnerduoen Lewis & Taggart valgt Ibsens dører — spesielt deres doble roller som både arkitektoniske elementer og narrative virkemidler — som fokus.

Da de i fjor vår kom over et nyfelt bjørketre på gårdsgrunnen til Ibsenfamiliens hjem på Venstøp, valgte kunstnerne å transportere en større del av trestammen til sitt atelier i Bergen. Her kappet, freste, tørket og formet de treverket, og forvandlet det til en serie skulpturelle verk som fremmaner dørhåndtak i sin form og funksjon. I tillegg til produksjonen av skulpturene har Lewis & Taggart laget en publikasjon som veileder leseren gjennom Ibsens verker i kronologisk rekkefølge, kun ved bruk av dørene hans. Ved å trekke ut og fremheve hver dør som blir nevnt i sceneanvisningene, skaper boken et nytt, destillert narrativ, der Ibsens skrivekunst oppleves som en rytmisk sekvens av terskler og passasjer.

Som i mange av Lewis & Taggarts nyere arbeider, forener Books and Doors strategier innen trebearbeiding og publisering, for å adressere og ekspandere sine pågående undersøkelser innen skjæringspunktene mellom skulptur, funksjonelle former og litterære former.

Utstillingen er koprodusert av Skiens Kunstforening og Sølvåren Ibsen formidlingssenter, med støtte fra Kulturrådet, Kunstsentrene i Norge, KMD, Norske Kunstforeninger og Vestfold og Telemark fylkeskommune.

Lewis & Taggart er et kunstnerisk rammeverk etablert av Andrew Taggart og Chloe Lewis i 2006. Som duo har de stilt ut på blant annet på Kunstnerforbundet (Oslo), Entrée (Bergen), Fonderie Darling (Montreal), Künstlerhaus Bethanien (Berlin), The Rooms (Newfoundland), Looiersgracht 60 (Amsterdam), ISCP (New York), Centre Clark (Montreal), Cricoteka (Krakow), The Centre for Contemporary Art (Warszawa) og Kunstverein Leipzig (Leipzig). De har base i Bergen, hvor de er lærere på UiBs Fakultet for Kunst, Musikk og Design (KMD).

Informasjon om utstillerne:

Andrew Taggart and Chloe Lewis work within the collaborative frameworks of Lewis & Taggart and The Museum of Longing and Failure (MOLAF).
Their work has been exhibited at venues such as Fonderie Darling (Montreal), Hamburger Bahnhof (Berlin), Looiersgracht 60 (Amsterdam), Entrée (Bergen), Kunstnerforbundet (Oslo), Jugendstilsenteret (Ålesund), ISCP (New York), Centre Clark (Montreal), The Symptom Project (Amfissa), Cricoteka (Krakow), The Centre for Contemporary Art (Warsaw), and Kunstverein Leipzig (Leipzig).

They are the recipients of numerous awards and artist residencies, including the CALQ studio award at the Banff Centre, Alberta, and the Canada Council international residency award at Künstlerhaus Bethanien, Berlin. They currently run the sculpture focus area at the University of Bergen's Faculty of Fine Art, Music and Design (KMD) in Bergen, Norway.

Lewis & Taggart (lewisandtaggart.com)

Trefelling på Ibsens Vestøp

Rosmersholm 1886

Handlingen foregår på Rosmersholm, en gammel herregård i omegnen af en liden fjordby i det vestlige Norge.

FØRSTE AKT
Dagligstuen på Rosmersholm; rummelig, gammeldags og hyggelig. Foran på væggen til højre en kakkelovn pyntet med friske birkegrene og markblomster. Længere tilbage en dør. På bagvæggen fløjdør til forstuen. På væggen til venstre et vindu og foran dette en opsats med blomster og planter. Ved ovnen et bord med sofa og lænestole. Rundt om på væggene hænger ældre og nyere portrætter af prester, officerer og embedsmænd i uniform. Vinduet står åbent. Ligeså forstuedøren og den ydre husdør. Udenfor sés store gamle trær i en allé, som fører til gården. Sommeraften. Solen er nede.

Rebekka West sidder i en lænestol ved vinduet og hækler på et stort hvidt uldsjal, som næsten er færdigt. Af og til kikker hun spejdende ud mellem blomsterne. Lidt efter kommer madam Helseth ind fra højre.

Samfunnets støtter 1877

Handlingen foregår i konsul Bernicks hus i en mindre, norsk kystby.

FØRSTE AKT
En rummelig havesal i konsul Bernicks hus. I forgrunden tilvenstre fører en dør ind til konsulens værelse; længere tilbage, på samme væg, er en lignende dør. Midt på den modsatte væg er en større indgangsdør. Væggen i baggrunden er næsten helt af spejlglas med en åben dør ud til en bred havetrappe, hvorover er spændt et solsejl. Nedenfor trappen ses en del af haven, der indhegnes af et gitter med en liden indgangsport. Udenfor og langsmed gitteret løber en gade, der på den modsatte side er bebygget med små lysmalte træhuse. Det er sommer og varmt solskin. Enkelte mennesker går nu og da forbi henne i gaden; man standser og samtaler; der handles i en på hjørnet liggende krambod o. s. v.

Inde i havesalen sidder omkring et bord en forsamling af damer. Midt for bordet sidder fru Bernick. Ved hendes venstre side sidder fru Holt med datter; dernæst fru Rummel og frøken Rummel. Til højre for fru Bernick sidder fru Lynge, frøken Bernick og Dina Dorf. Alle damerne er beskæftigede med håndarbejde. På bordet ligger store bunker af halvfærdigt og tilklippet linned samt andre beklædningsgenstande. Længere tilbage, ved et lidet bord, hvorpå to blomsterpotter og et glas sukkervand, sidder adjunkt Rørlund og forelæser af en bog i guldsnit, dog således at kun enkelte ord bliver hørlige for tilskuerne. Ude i haven løber Olaf Bernick omkring og skyder tilmåls med en bue.

En liden stund efter kommer skibsbygger Aune stilfærdigt ind gennem døren tilhøjre. Der indtræder nogen forstyrrelse i læsningen; fru Bernick nikker til ham og peger mod døren tilvenstre. Aune går sagte hen og banker et par gange sagte og med mellemrum på konsulens dør. Fuldmægtig Krap, med hat i hånden og papirer under armen, kommer ud fra værelset

Gjengangere 1881

Handlingen foregår på fru Alvings landejendom ved en stor fjord i de vestlige Norge.

FØRSTE AKT
En rummelig havestue med en dør på den venstre sidevæg og to døre på væggen til højre. I midten af stuen et rundt bord med stole omkring; på bordet ligger bøger, tidsskrifter og aviser. I forgrunden tilvenstre et vindu, og ved samme en liden sofa med et sybord foran. I baggrunden fortsættes stuen i et åbent noget smalere blomsterværelse, der er lukket udad af glasvægge og store ruder. På blomsterværelsets sidevæg tilhøjre er en dør, som fører ned til haven. Gennem glasvæggen skimtes et dystert fjordlandskab, sløret af en jævn regn.

Snedker Engstrand står oppe ved havedøren. Hans venstre ben er noget krumt; under støvlesålen har han en træklods. Regine, med en tom blomstersprøjte i hånden, hindrer ham fra at komme nærmere.

Hedda Gabler 1890

Handlingen foregår i Tesmans villa i den vestlige del af byen.

FØRSTE AKT
Et rummeligt, smukt og smagfuldt udstyret selskabsværelse, dekoreret i mørke farver. På bagvæggen er en bred døråbning med tilbageslåede portièrer. Denne åbning fører ind i et mindre værelse, der er holdt i samme stil som selskabsværelset. På væggen til højre i dette er en fløjdør, der fører ud til forstuen. På den modsatte væg, til venstre, en glasdør, ligeledes med tilbageslåede forhæng. Gennem ruderne sés en dél af en udenfor liggende overbygget veranda og løvtræer i høstfarve. Fremme på gulvet står et ovalt tæppebelagt bord med stole omkring. Foran på væggen til højre en bred, mørk porcelænsovn, en højrygget lænestol, en fodskammel med pude og to taburetter. Oppe i krogen til højre en hjørnesofa og et lidet rundt bord. Foran til venstre, lidt ud fra væggen, en sofa. Ovenfor glasdøren et pianoforte. På begge sider af døråbningen i baggrunden står etagèrer med terrakotta- og majolikasager. – Ved bagvæggen af det indre værelse sés en sofa, et bord og et par stole. Over denne sofa hænger portrættet af en smuk ældre mand i generalsuniform. Over bordet en hængelampe med mat, mælkefarvet glaskuppel. – Rundt om i selskabsværelset er en mængde blomsterbuketter stillet i vaser og glasse. Andre ligger på bordene. Gulvene i begge værelser er belagte med tykke tæpper. – Morgenbelysning. Solen skinner ind gennem glasdøren.

Frøken Juliane Tesman, med hat og parasol, kommer ind fra forstuen, fulgt af Berte, som bærer en buket, omviklet med papir. Frøken Tesman er en godt og godmodigt udseende dame på omkring 65 år. Net men enkelt klædt i grå spadsérdragt. Berte er en pige lidt til års, med et jævnt og noget landligt ydre

John Gabriel Borkman 1896

Handlingen foregår en vinteraften på den rentheimske familiegård udenfor hovedstaden.

FØRSTE AKT
Fru Borkmans dagligstue, udstyret med gammeldags falmet pragt. En åben skydedør fører ind i en havestue med vinduer og glasdør i baggrunden. Derigennem udsigt til haven, hvor snevejret fyger i tusmørket. På højre sidevæg indgangsdør fra forstuen. Længere fremme en stor, gammel jernovn med ild i. Til venstre, noget tilbage, en enkelt, mindre dør. Foran på samme side et vindu, dækket af tykke forhæng. Mellem vinduet og døren en kanapé med hestehårs betræk og med et tæppebelagt bord foran. På bordet en tændt lampe med skærm. Ved ovnen en højrygget lænestol.

Fru Gunhild Borkman sidder på kanapéen med sit hækletøj. Hun er en ældre dame af koldt, fornemt udseende, med stiv holdning og ubevægelige ansigtstræk. Hendes rige hår er stærkt grånet. Hænderne fine, gennemsigtige. Klædt i en tyk mørk silkedragt, som oprindelig har været elegant, men nu noget slidt og medtagen. Uldsjal over skuldrene.

Hun sidder en stund opret og urørlig ved hækletøjet. Så høres udenfor bjældeklang fra en forbikørende slæde.